Lækker frokost hos Ole, med sild og snaps. Derefter gik turen til Brabrand, hvor Rezultat Events ligger. Her blev vi smidt i sædet på to F-16 flysimulatorer, samt en R-22 helikoptersimulator. Det var spændende, men den største konkurrence udfoldede sig vist i rummet ved siden af, hvor en god gammeldags arkadeshooter var opstillet. Fire timer senere var vi tilbage hos Ole. Her forestod den traditionelle øl og vinsmagning, leveret af Ølhunden og Vinsvinet. Aftensmaden bestod af en lækker pølse med tilhørende dyppelse. Derefter blev der blandet drinks (Jais) og de overlevende tog i byen. Alt i alt en super dag.

Eventmakers: Kennet & Ole