Dagen startede med morgenbrød hos Ole i Silkeborg. Ole og Michael præsenterede for os, at vi skulle på Silkeborg kunstmuseum og have en rundvisning. Det var vi selvfølgelig helt klar på! Da vi ankom til museet blev vi dog mødt af en ældre herre, som i stedet ville tage os rundt og se på gamle bunkere fra 2. Verdenskrig. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til J
Efter en spændende rundvisning fik vi hjemmelavede sandwiches og smagt på Ølhundens udvalgte øl. Ole og Michael havde endnu en overraskelse i ærmet: Vi skulle ud og køre Gokart! Den var vi naturlig også helt med på! Efter nogle spændende heat og efter Oles brok over andres kørestil – ja vi kunne næsten høre ham ude på banen J – tog vi tilbage til Ole, hvor vi bestilte pizza og fik smagt på Vinsvinets medbragte dråber. 

 Eventmakers: Ole & Michael