Rigtig hyggelig dag, som startede kl. 12 foran Teknologisk Institut. Her lagde vi hårdt ud med ølsmagning og vi fik samtidig lavet to hold til den første del af eventet. Efter nogle liflige øl, som Jais havde medbragt gik vi ned i en kælder, hvor Secret Games holdt til. Vi fik henholdsvis en Casinogåde og en vampyrgåde. Det var ganske underholdende og opgaven blev taget meget seriøst. Derefter gik turen til lystbådehavnen, hvor der var Classic Race. Vi kiggede på biler og tog en slapper på Bådcafeen. Her blev næste del af eventet afsløret: Vi skulle ud og sejle i en 600 HK gummibåd. Det var virkelig fedt og samtidig var vejret bare helt perfekt til en sejltur. Vi nåede en topfart på 98 km/t og vi blev banket godt igennem når bølgerne ramte skroget. Efter sejlturen tog vi en fadøl og fik pulsen ned igen. Vi afholdte derefter vinsmagning på kajen. Vi sluttede af på Aarhus Central Food Market til en gang aftensmad.

Eventmakers: Jais & Søren