En rigtig hyggelig aften på Globen Flakket ved åen. Vi startede med en god fad på Highlanders bar og tog derefter over på Globen Flakket. Her fik vi serveret en 4-retters menu, rigtig god mad, med vin ad libitum. Det var så hyggeligt at vi aldrig kom videre. Vi forlod da også først stedet, da de lukkede kl. 2.

Eventmakers: Alle

Et noget alternativt event, hvor vi fra kl. 10 til ca. 17 byggede på Anja og Renes hus i Randers. Det var super hyggeligt, vejret var med os og jeg tror da også vi fik lavet lidt J Om aftenen mødtes vi på Aarhus Street Food og senere tog vi til ølsmagning i Telefontorvets parkeringskælder. Jais serverede øl fra Saabens bagagerum. Vi sluttede noget brugte ned i byen til en kop kaffe.

Eventmakers: Alle

Maj arrangementet blev slået sammen med Renes polterabend.

Vi mødtes hos Rene i Randers, hvor vi gav den en skalle med husbyggeriet, så Rene uden dårlig samvittighed kunne holde sig en fridag til at pleje tømmermændene. Ved 12 tiden pakkede vi sammen og kørte til Racehall i Viby, hvor der var planlagt Gokart og en form for paintball, bare med bue og pil. Efter Gokart spise vi på Dineren, hvor også resultaterne blev delt ud. Efter en burgers tid blev vi introduceret til bueskydningen. Det var overraskende sjovt, selvom banen ikke var i bedste stand. Derefter gik turen mod byen, lige med et stop undervejs hos Søren til en bajer og et glas rom. Vi spiste på Die Kleine Bierstube, hvor vi efterfølgende blev hængende til weissbier og sømslagning.

Eventmakers: Klaus, Jesper, Ole, Jais og Søren

Rammerne var sat på Restaurant Sechzehn til en super julefrokost. Vi mødtes ved restauranten kl. 18.30 og spise os derefter igennem 6 retter med vin ad libitum fordelt på 4 timer. Maden var bare så lækker og vinen var ganske god. Vi fik vist så hatten passede. Selv tjeneren som stik i mod konceptet begyndte at skænke vin, var vi lige ved at score. Han havde da også nogle fine lederhosen på 🙂

Eventmakers: Jais & Søren

Supergod dag, som Kennet og Michael havde stablet på benene. Vi lagde ud med at besøge Steno Museet, hvor der var arrangeret rundvisning inden for verdensbilledet set igennem tiden, fra de gamle egyptere (1000 f.Kr) og op til Newton (1600 tallet). Derefter fik vi en rundvisning inden for den medicinske verden. Vi sluttede besøget af med lidt afslapning i planetariet. Derefter spiste vi frokost på Havnens Perle, hvor bøfsandwichen er blevet kåret som Danmarks bedste. Der var rigeligt med sovs og endda mulighed for yderligere sovs fra den lækre sovsebruser. Vi afholdte øl, vinsmagning og logemøde på toppen af Kennets arbejdsplads Navitas. Ved 17 tiden gik turen til Musikhuset, hvor vi skulle se Lars Hjortshøjs standup ”Omvendt”. Vi fik et par godt grin med på vejen. Dagen blev afrundet på restaurant Flammen, hvor vi vist alle sammen fik så rigeligt at spise.

Eventmakers: Kennet & Michael

80’er fest i Esbjerg blev destinationen for dette arrangement.
Jesper, Klaus, Ole og Jeg (Søren) blev indkvarteret fredag aften på Darum Camping i en meget lille hytte. Her hyggede vi med grillmad og rødvin. Lørdag formiddag ankom resten af logen til campingpladsen. Vi fik lidt fælles morgenmad og drog derefter mod festivalpladsen. Vi havde en super hyggelig weekend, som mest bestod af øl, spas og god musik.

Eventmakers: Ole, Klaus og Søren

Julefrokost med opstart på Søhøjlandet ved Gjern. Her fik vi to timer på ski, hvor sneen var udskiftet med stive børster. Det var rigtig god underholdning og passede fint til en julefrokost. Derefter tog vi hjem til Ole i Silkeborg. Her stod den på en traditionel julefrokost med bl.a. medister og snaps. Dagen og aftenen gik med snak, hygge og høj musik.

Eventmakers: Ole & Morten

Hvis jeg selv skal sige det, så havde vi bare en super weekend. Dagen startede med opsamling på Ormslevvej, hvor det blev afsløret, hvad der skulle ske. Turen gik derefter til Ålborg, hvor vi skulle spille paintball. Det var sjovt, meget varmt og så gjorde det pisse ondt at blive ramt. Efter 1,5 times motion kørte vi til Klarup, hvor Klaus’ forældre bor. Her lånte vi huset til at holde en rigtig herreaften. Vi fik mad ude fra, lavede en ordentlig spand daiquiri og så tog vi ved midnatstid en taxa ind til Jomfru Ane Gade. Her blev danseskoene luftet godt igennem og shots bestilt ad libitum.
Det var det første arrangement i rigtig lang tid, hvor vi alle var samlet – Super godt 🙂

Eventmakers: Klaus & Søren

Super weekend, hvor turen gik til Tunø. Vi sejlede der over lørdag i Jespers sejlbåd og Klaus’ motorbåd. Klaus var med som prøvemedlem og havde meget belejligt en båd. Vi fiskede på turen der over, da vi kom frem og på turen hjem uden så meget som at fange en S.K.I.D. Lørdag aften legede vi chili Klaus og grillede, mens vi smagte den medbragte vin. Søndag tog vi ind til byen. Ja det vil sige en kirke fordelt med en håndfuld huse omkring. Derefter sejlede vi retur til Århus. En tur som var super flot, da der var fuldstændig blikstille. Men hvor faen er de ristede løg?

Eventmakers: Jesper & Rene

Julefrokost i Århus, hvor vi alle var samlet. Vi startede på Øltønden kl. 15.30, eller det var i hver fald planen. Øltønden åbnede først kl. 16.00, så indtil da tog vi på Kurts Mor. Et fantastisk røget sted, men med meget billige øl. Tilbage på Øltønden fik vi velsmagende specialøl indtil turen gik til Le Basilic, som er et spisested, hvor man må medbringe drikkevarer. Jais havde være i forvejen for at levere drikkevarerne. Om Jais bakkede ind på restauranten i en stor Unimog melder historien ikke noget om, men vi manglede i hvert fald ikke våde vare. Da klokken slog 19.00 blev vi smidt ud, så vi tog på Ris Ras, røg lidt vandpipe og fik endnu en bajer. Kl. 20.00 dinglede vi ind på spillestedet Radar for at høre rockmusik. Ingen af os kendte til musikken, men heldigvis lød det rigtig godt. Julefrokosten sluttede med en velfortjent burger. Alt i alt en super aften.

Eventmakers: Jais & Søren